tirsdag den 16. december 2008

Vandhund

I dag svømmede min datter for første gang uden bælte.

Ikke bare en meter frem og tilbage i et hjørne, men hele vejen på tværs af bassinet - flere gange.

Hun er bare super og jeg lovede at skrive det på bloggen.

Sådan nogle har vi ikke længere brug for :-)

mandag den 1. december 2008

Happy New Year, Happy New Year.....

Jeg har altid haft svært ved at holde nallerne fra julegaver med mit navn på. Bare røre, ryste og trykke. Ikke noget med at pakke op før tid.

På nær i mit jubelår i 1980. Jeg ønskede mig brændende Abbas ”Super Trouper”. Og hvad gemte der sig på min mors værelse, i skabet man ikke kunne nå uden at stå på en stol, bagved et tæppe? Nemlig - en pose med julegaver – godt nok indpakkede, men man kunne tydeligt se at en af pakkerne indeholdt et kassettebånd og på til-og-fra kortet stod at den var til mig.

Hele december måned hørte jeg båndet hver gang jeg var alene hjemme og hver gang fik jeg det pakket nok så fint ind igen og lagt på plads. Juleaften åbnede jeg pakken og jublede højt.

Min mor opdagede aldrig noget.

fredag den 7. november 2008

Haner

Så denne overskrift "Brushanerne forsvinder fra Danmark" - og tænkte :" Øv - hvorfor mon de forsvinder? De er ellers så smarte når man skal spule vasken".

Klikkede på linket til overskriften og kom til denne artikel.

Tror jeg trænger til weekend.

onsdag den 5. november 2008

Hmmmm....


I går snakkede jeg med min seksårige datter om det igangværende præsidentvalg i USA.

I morges fortalte jeg hende så at det var den rigtige :) der havde vundet og om hun kunne huske hvad han hed.

"Ja", svarede hun: "Præsident Lincoln".

Hmmmm............


At Lincoln så er den præsident Obama beundrer mest fordi: "He never lost sight of the Humanity of even those who opposed him" - Er en helt anden sag og noget jeg i hvert fald ikke har diskuteret med min seksårige for nylig.

torsdag den 30. oktober 2008

Nogen gange må man undres

Det er sjovt at se, hvorfor folk kommer forbi ens blog.

Forleden havde en søgt på ”På tur med krumme klubben i Legoland 2008” og var endt her. Det er Ok.

En anden havde søgt på ”Fakta om liljer” og måtte så tage til takke med mit indlæg om ”Uidentificeret mandsperson”.

En japaner har været forbi flere gange. Vedkommende kommer til min hjemmeside via en pornoside. Dyb undren herfra.

Jeg undres også over følgende. En person bosiddende i Hvidovre er kommet til min blog ved at søge på ”druknede miner”. Det er forståeligt nok at vedkommende ender her, men hvad f..... er ”druknede miner”????

Grædende ansigter???

Et levn fra 2. verdenskrig???

Enlighten me, please

onsdag den 15. oktober 2008

Skildpadder og tigre

I går gjorde Tigeren i Ry mig opmærksom på at også Toms chokoladeskildpadder fylder 40 i år.

Takker – også for en særdeles begivenhedsrig vagt.

mandag den 29. september 2008

Fødselar med krummer i

Det er ikke kun Jumbobogen og denne blogs indehaver, der er 40 års ramte i år.

Har netop opdaget at også den legendariske Citronmåne runder de 40.


Husker den fra min barndom, hvor min farmor havde et såkaldt brødudsalg. Hun solgte blandt andet ”rigtige” kager fra en bager, men når vi kom til kaffe stod den på industrikager som f.eks. ovennævnte. Det gjorde ikke mig noget at farmor var sparsommelig – jeg elskede citronmåner.

Gad vide om jeg stadig gør?


Andre 40 års fødselarer i 2008 er bl.a.:
Toldunionen
Risskov Gymnasium
Tina og Karina
Torsdagskoret
Kronprinsen
Skræddermester Panayotis butik
Omsorgscentret Tolleruphøj
Kylie
Intel Corporation
Legoland
Dansktoppen