tirsdag den 8. december 2009

Hmmm???


Datter: "Louise siger at julemandens hue er rød og hvid, men jeg tror den er grøn"


Mig: "Øh? Har du nogensinde set julemanden med grøn hue?"


Datter: "Der er jo ingen, der har set julemanden, så han kan da sagtens have en grøn hue på"

torsdag den 5. november 2009

Det er ingen hemmelighed at jeg arbejder på et bibliotek. Det er heller ingen hemmelighed at usandsynligt mange mennesker desværre tror det koster penge at benytte et bibliotek.

Forleden kom en lille dreng og hans mor gående gennem biblioteket.

Drengen peger på skranken og siger: ”Er det der vi skal betale?”

Moren: ”Nej, nej”

(Hurra når jeg at tænke – en der har fattet konceptet og kan give det videre til sit barn – sådan.)

Moren: ”Vi har jo ikke taget noget”


torsdag den 15. oktober 2009

Vise ord fra en syv-årig

Kæresten til datteren: ”Du er sød og dejlig og klog, men du er altså ikke perfekt – ingen er perfekte”

Datteren: ”Hvis ingen er perfekte så er alle jo perfekte”


Min dejlige datter :o)

torsdag den 17. september 2009

Puff

Hele morgenen har min datter sunget ”Puff den magiske drage” som hun lige har lært i skolen.

Over havregrynene holder jeg så lige et mindre foredrag (det er hun efterhånden så vant til) om originalverionen og om Peter, Paul og Mary, der indspillede den længe før jeg blev født (altid meget effektfuldt for en syv-årig).

På cyklen på vej på arbejde har jeg selvfølgelig også fået melodien på hjernen.

10 min. senere da jeg tænder min pc er det første jeg ser på min i-Googleside en nyhed fra Politiken: "Peter og Paul har mistet Mary” http://politiken.dk/kultur/article790022.ece

Mary Travers døde i går 72 år gammel.

mandag den 7. september 2009

Haps

Her er et billede af min datters yndlingsost en Gouda med chili.
- nægter simpelthen at vise et billede af en ostehaps.

Er i Brugsen med min syvårige, hvor en overdimensioneret lillebror lookalike går rundt og uddeler ostehaps. Den syvårige får to.

Da vi kommer ud af Brugsen vil hun spise den ene. Jeg beder hende vente og siger at vi lige skal over til ostemanden på torvet og at han bare vil begynde at græde, hvis han ser hende spise ostehaps. Hvorfor? Fordi han har kvalitetsvarer og ostehapsere er noget crap - derfor.

Vi frekventere ostemanden og da vi skal til at gå siger han til min syvårige: ”Skal jeg ikke lige komme en ostehaps i posen, som du kan spise når du kommer hjem?”

Den syvårige griner endnu

Jeg græmmes

onsdag den 2. september 2009

Hørt i morges


Kæreste: ”Sikke et frygteligt vejr. Der er vist en, der ikke har opført sig ordentligt”
Datter: ” Ja, Gud har nok set at hun knækkede grydeskeen i søndags”


Det er mig, der har fødselsdag i dag

fredag den 10. juli 2009

Sagt af datter

"Hvorfor har vi sådan nogen lyse håndklæder? Man kan jo altid se når jeg har tørret hænder"

Hmmmm

mandag den 18. maj 2009

Åndeløs

Synes ikke lige jeg har noget at skrive i øjeblikket, så nedenstående må fungere som pauseskærm til ånden igen kommer over mig.


fredag den 24. april 2009

Hverdags-anekdote

Hørt i boghandel:

Meget ung ekspedient bag disken : "Desværre. Vi har ikke "Turen går til Angora""

Nu meget sur mand foran disken: "Andorra. Jeg sagde Andorra"

Drengene fra Andorra?

mandag den 16. marts 2009

Mysterium

I dag kørte jeg med bus og så skete det igen. En af dem satte sig på sædet foran mig.

Og så er det jeg endnu en gang må undres og spørge mig selv: Hvordan kan det ske?

Går de simpelthen ind til deres frisør og når frisøren spørger hvad de har tænkt sig, svarer de: ”Blåt hår med synlig hovedbund, tak”.

???


torsdag den 26. februar 2009

Sonja og Carl

Det er efterhånden mest mærkedage, der bliver omtalt her på bloggen.

På søndag er en af de bedre af slagsen. 1. marts er det nemlig 60 år siden det første Anders And & Co. kom på gaden i Danmark.

I den forbindelse sender jeg lige en kærlig tanke og tak til Sonja og Carl.

tirsdag den 17. februar 2009

Hader Harry Potter

Hader Harry Potter gør jeg absolut ikke, men jeg er af uransagelige årsager ude af stand til at læse bøgerne. For mange, mange år siden kom jeg til side 11 i den første bog - og det var så det.

Til gengæld har jeg med stor glæde set filmene. Heldigvis for ellers havde jeg ikke fået noget ud af nedenstående, som jeg nu har hulket af grin over flere gange.

torsdag den 12. februar 2009

Natural selection


I dag er det 200 år siden Darwin blev født.

tirsdag den 3. februar 2009

The day the music died


I dag er det 50 år siden Buddy Holly, The Big Bopper og Ritchie Valens blev dræbt i et flystyrt i Iowa.
3. februar 1959 - The day the music died


torsdag den 22. januar 2009

Nedtrykt sindsstilstand

Har lige opdaget at jeg på dette tidspunkt sidste år havde ferie. Det var sikkert sjovt.

Jeg prøver lige at komme mig over opdagelsen, mens jeg vandrer afsted trækkende på en sort damecykel.