lørdag den 19. januar 2008

Ferie

Lige om snart skal jeg på en uges ferie. Skal bare lige have overstået min lørdagsvagt først.

Ferien kommer til at foregå i det fantastiske Hørning i et 4 stjernet parcelhus. Hver dag skal jeg på spændende ture i lokalområdet - f.eks. til SuperBrugsen. Og ind imellem vil jeg lade mig inspirere af de indfødte og lære at bruge deres primitive redskaber såsom støvsuger, malerpensel osv.

Ferien slutter med en overdådig grisefest for min 6 årige (fra på fredag) datter og hendes børnehave.

............

Ak ja, fantasiens land har ingen grænser.....suk

Held og lykke til alle med iGoogle i næste uge.

onsdag den 16. januar 2008

Klik på Ravnkøbing

Dette har absolut intet med 23. ting at gøre. Det er bare pjat, men vil I ikke nok være søde at klikke på min "by".

http://ravnk.myminicity.com/

Jeg har oprettet en lille by - Ravnkøbing - og jo flere der klikker på linket, jo større bliver byen.

Hvis andre gerne vil oprette en by kan det gøres her http://www.myminicity.com/ .

tirsdag den 15. januar 2008

Dusty

Nu skriver jeg sørme igen noget personligt – det har dog stærk relation til ting nr. 22. Download af video fra YouTube.

Ud fra min 5-årige datters værelse strømmer dagligt lyden af MGP fra diverse årgange, Nikolaj, Shout osv. men men men...ind imellem hører hun faktisk også Pete Seeger eller Dusty Springfield.

Pete Seeger har hun selv opdaget. Hun faldt pladask for ”This land is your land” sidste sommer og ville gerne høre mere.

Dusty Springfields fortræffeligheder har jeg fodret hende med siden fødslen – (sammen med Anders Ands, selvfølgelig). Kald det bare hjernevask – bare moderen er glad. Og det er hun :o)

Den downloadede video er min datters yndlings Dusty-sang.




tirsdag den 8. januar 2008

Ting nr. 4

Endelig har jeg prøvet at chatte på Googletalk.
Af hjertet tak til tigeren i Ry.

mandag den 7. januar 2008

Afrapportering

Efter en dejlig afslappende jul + nytår samt et forrygende drinksparty i lørdags, der startende med suveræn thaimad ....

- UPS, nu skriver jeg jo noget personligt -

- tilbage til fokus -

...må jeg hellere lige melde at der da også sker lidt på 23 ting-fronten ind imellem.

Siden sidst har jeg - som det ses - fået lavet et par widgets fra Librarything. En standard- og en search-widget. Sidstnævnte virker godt nok ikke umiddelbart, men jeg har en vagt, der venter så det må blive et problem senere.

Nå ja - har også tilmeldt mig Overskrift.dk, men har endnu ikke fået registreret min blog.

Glæder mig til næste mandag hvor "23 ting" går i luften