mandag den 18. maj 2009

Åndeløs

Synes ikke lige jeg har noget at skrive i øjeblikket, så nedenstående må fungere som pauseskærm til ånden igen kommer over mig.


fredag den 24. april 2009

Hverdags-anekdote

Hørt i boghandel:

Meget ung ekspedient bag disken : "Desværre. Vi har ikke "Turen går til Angora""

Nu meget sur mand foran disken: "Andorra. Jeg sagde Andorra"

Drengene fra Andorra?

mandag den 16. marts 2009

Mysterium

I dag kørte jeg med bus og så skete det igen. En af dem satte sig på sædet foran mig.

Og så er det jeg endnu en gang må undres og spørge mig selv: Hvordan kan det ske?

Går de simpelthen ind til deres frisør og når frisøren spørger hvad de har tænkt sig, svarer de: ”Blåt hår med synlig hovedbund, tak”.

???


torsdag den 26. februar 2009

Sonja og Carl

Det er efterhånden mest mærkedage, der bliver omtalt her på bloggen.

På søndag er en af de bedre af slagsen. 1. marts er det nemlig 60 år siden det første Anders And & Co. kom på gaden i Danmark.

I den forbindelse sender jeg lige en kærlig tanke og tak til Sonja og Carl.

tirsdag den 17. februar 2009

Hader Harry Potter

Hader Harry Potter gør jeg absolut ikke, men jeg er af uransagelige årsager ude af stand til at læse bøgerne. For mange, mange år siden kom jeg til side 11 i den første bog - og det var så det.

Til gengæld har jeg med stor glæde set filmene. Heldigvis for ellers havde jeg ikke fået noget ud af nedenstående, som jeg nu har hulket af grin over flere gange.

torsdag den 12. februar 2009

Natural selection


I dag er det 200 år siden Darwin blev født.

tirsdag den 3. februar 2009

The day the music died


I dag er det 50 år siden Buddy Holly, The Big Bopper og Ritchie Valens blev dræbt i et flystyrt i Iowa.
3. februar 1959 - The day the music died