Min blog er "opkaldt" efter Anne B. Ragdes bog "Jeg vinket ikke, jeg druknet" (ikke oversat til dansk). Jeg har altid syntes at det var en suveræn titel. Det var bogen til gengæld ikke - den fik jeg aldrig læst færdig.
mandag den 17. marts 2008
mandag den 18. februar 2008
Formand for KK-klubben.
Da jeg for godt 14 dages siden valgte egenhændigt at banke mit hovede ind i et skab - med hjernerystelse til følge - blev jeg automatisk formand for KK-klubben.Medlemmer af KK-klubben kommer ofte galt af sted. Vi slår os, falder, spilder osv. KK-klubben står derfor for klumre-klubben. Hvorfor det ikke bare er med et enkelt K står hen i det uvisse, men som Alice siger: ”Ikke engang det kan vi finde ud af”. Medlemmerne kaldes KK’ere og når vi kommer galt af sted har vi lavet en KK’er.
KK-klubbens medlemmer er Alice, Gunna og undertegnede – Helle står dog stærkt til et medlemskab efter hun smadrede en kande på den restaurant, hvor vi spiste julefrokost. Alice har hidtil været formand efter et cykeluheld sidste år.
Min værste KK’er til dato var, da jeg for mange år siden fik fingeren i klemme i døren til vores vaskemaskine (dengang de blev åbnet manuelt). Det gjorde sindssygt ondt og jeg kunne ikke komme fri ved egen hjælp. Min kæreste prøvede at hjælpe, men det er åbenbart svært når man samtidig er ved at omkomme af grin.
Jeg har kigget i en liste over forskellige fobier, men ”vaskemaskinefobi” er åbenbart ikke så ofte forekommende som man skulle tro.
Der var ellers mange fobier at vælge imellem. Personligt faldt jeg pladask for følgende:
Arachibutyrofobi = angst for peanutbutter, som sætter sig i ganen.
lørdag den 19. januar 2008
Ferie
............
Ak ja, fantasiens land har ingen grænser.....suk
Held og lykke til alle med iGoogle i næste uge.
onsdag den 16. januar 2008
Klik på Ravnkøbing
http://ravnk.myminicity.com/
Jeg har oprettet en lille by - Ravnkøbing - og jo flere der klikker på linket, jo større bliver byen.
Hvis andre gerne vil oprette en by kan det gøres her http://www.myminicity.com/ .
tirsdag den 15. januar 2008
Dusty
Nu skriver jeg sørme igen noget personligt – det har dog stærk relation til ting nr. 22. Download af video fra YouTube.
Ud fra min 5-årige datters værelse strømmer dagligt lyden af MGP fra diverse årgange, Nikolaj, Shout osv. men men men...ind imellem hører hun faktisk også Pete Seeger eller Dusty Springfield.
Pete Seeger har hun selv opdaget. Hun faldt pladask for ”This land is your land” sidste sommer og ville gerne høre mere.
Dusty Springfields fortræffeligheder har jeg fodret hende med siden fødslen – (sammen med Anders Ands, selvfølgelig). Kald det bare hjernevask – bare moderen er glad. Og det er hun :o)
Den downloadede video er min datters yndlings Dusty-sang.
tirsdag den 8. januar 2008
mandag den 7. januar 2008
Afrapportering
- UPS, nu skriver jeg jo noget personligt -
- tilbage til fokus -
...må jeg hellere lige melde at der da også sker lidt på 23 ting-fronten ind imellem.
Siden sidst har jeg - som det ses - fået lavet et par widgets fra Librarything. En standard- og en search-widget. Sidstnævnte virker godt nok ikke umiddelbart, men jeg har en vagt, der venter så det må blive et problem senere.
Nå ja - har også tilmeldt mig Overskrift.dk, men har endnu ikke fået registreret min blog.
Glæder mig til næste mandag hvor "23 ting" går i luften